Om mig

Om mig

Arbejdserfaring

I de første 8 år af mit arbejdsliv beskæftigede jeg mig med børn, unge og familier i kommunalt, døgninstitlutions og hospitals regi. Jeg lavede børneundersøgelser, behandlingsarbejde og superviserede personale.

Herefter fulgte 19 år i voksenpsykiatrien. Også her var udredning/undersøgelse, psykoterapi og supervision kerneopgaverne.

Derudover har jeg undervist og været ansvarlig for forskellige projekter. Sidst var jeg uddannelsesansvarlig for specialpsykologuddannelsen i psykiatri.

I 2007 begyndte jeg at tage klienter fra en lægepraksis, og året efter startede jeg egen praksis. I 2014 fik jeg overenskomst med sygesikringen og blev fuldtidspraktiserende.

Uddannelse

Cand.Psyck. Autoriseret psykolog. Specialist og supervisor i psykoterapi. Specialpsykolog i psykiatri.

Dette indebærer bl.a. psykoterapeutiske uddannelser i psykodynamisk terapi, psykose og svære personlighedsforstyrrelser, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og neuroaffektiv psykoterapi.

Min tilgang til psykoterapi

For mig er terapeutiske metoder gode at have, men ikke det vigtigste. Psykoterapi er i min udgave en kreativ proces mellem klient og terapeut. Med udgangspunkt i dine vanskeligheder, mål og forhåbninger til bedring skaber vi sammen vejen til at nå de mål. Vi griber ofte ned i værktøjskassen for at fremme bestemte udviklingsprocesser. Men jeg tror også på dine selvhelende ressourcer, hvis du støttes i at udfolde dem. De vigtigste faktorer til at skabe indre ro, lindring, tillid, livskvalitet og bedre relationer er samarbejdet i det autentiske møde og den gensidige tillid. Her er terapeutens evne til forstå klienten præcis sådan, som klienten forstår sig selv og sit problem afgørende.

Min tilgang til supervision

Jeg har selv i hele mit virke som psykolog både modtaget og udøvet supervision og faglig vejledning. Begge dele anser jeg for at være meget givende måder at vedligeholde og forbedre sin faglighed på. Min grundholdning i supervision er lidt, som du kan læse ovenfor. Tryghed i gruppen er afgørende for, at man tør blotte sig og få hjælp til det, der er svært. Det kan være bearbejdning af traumatiske hændelser, relationsarbejde, integration af ny viden, arbejde med den faglige rolle eller andet. Jeg bestræber mig på at fremme supervisionsgruppens egne ressourcer og fælles forståelse af jeres arbejdes udfordringer. Men jeg giver også gerne et råd og tager ansvar, hvis fagligheden ikke er helt på plads.